Hovedgaden 4, Ølsted, 3310 Ølsted

Klassisk murermestervilla - i rigtig fin stand og med kort afstand til alt

Klassisk murermestervilla - i rigtig fin stand og med kort afstand til alt.

Denne meget velholdte villa er beliggende centralt i den hyggelige by Ølsted tæt til indkøbsmuligheder, skole og sportsfaciliteter og ikke mindst offentlig transport.

Villaen indeholder dejligt rummeligt og lyst køkken, stor stue med hyggelig brændeovn og god plads til såvel en opholdsafdeling som spiseafdeling, pænt og enkelt badeværelse med vaskemaskine, lille værelse, flot entre med trappe til både viktualiekælder og 1. salen, som indeholder stort soveværelse med skabsvæg, mindre værelse samt repos, som fint kan anvendes til kontor.

Flere dejlige afskærmede terrasser/gårdhaver, ligesom der er et godt udhus/værksted.

Dejlig overskuelig have på 966 m2, hvor der er god plads til en stor køkkenhave.

Ølsted har været under stor udvikling, og er en meget velfungerende by med et utrolig godt miljø. Her er gåafstand til tog og indkøb i Netto og Brugsen samt ikke mindst til skole med 0-9 klassetrin fra næste skoleår. Skolebørn kan gå hjemmefra, når klokken ringer ind, og så vil de alligevel møde ind til tiden.

Derudover ligger boligen tæt på sportshal og fodboldbaner, spisesteder og daginstitutioner.

Villaen er beliggende tæt på naturrige omgivelser nær den tidligere Ølsted grusgrav, som nu er omdannet til en udendørs amfi-scene, hvor der afholdes koncerter om sommeren samt Roskilde Fjord med badestrand.

Afstanden til Frederikssund er 12 min, Hillerød 19 min og Rådhuspladsen i København er 42 min.